Frivillighedsudvalg
Kommissorium
Udvalget har ansvaret for at skabe overblik og sammenhæng i det frivillige arbejde, samt medvirke til at styrke det frivillige arbejde. Udvalget vil fokusere på at styrke rammerne for frivillige. Målet er at tiltrække endnu flere frivillige så klubben styrkes i sin helhed og udvikler sig positivt.
Formålet med frivillighedsudvalget er
- Rekruttering og fastholdelse af frivillige –
- At tiltrække nye frivillige samt skabe en proces så medlemmers ønske om at blive frivillig, også matches med de enkelte udvalg og opgaver.
- Støtte og guide frivillige så de får mulighed for at udvikle sig fra ad-hoc frivillige til tovholdere, og endeligt til at blive kernefrivillige.
- Imødekomme og assistere når frivillige ønsker at skifte til nye og/eller andre opgaver indenfor frivillighed i Hjortespring Golfklub.
- Arbejde for at give gode rammer for de frivillige med særligt fokus på motivation og trivsel. Men også udvikling igennem uddannelse i det omfang det er muligt.
- Styrke vilkårene for udvalg og frivillige –
- Vi ønsker at støtte klubbens udvalg og øge sammenhængskraften på tværs af udvalgene.
- Koordinere behovet for frivillige i samarbejde med de enkelte udvalg, både hvis der er tale om behov for nye faste medlemmer til et udvalg eller til tidsbegrænsede konkrete og ad-hoc opgaver.
- Skabe overblik og fremme relevant vidensdeling mellem udvalg.
- I samarbejde med udvalgene sætte nogle generelle retningslinjer for arbejdet som frivillig, samt hjælpe med at definere roller og opgaver og tilbyde nye deltagere en introduktion til frivillighedsarbejdet.
- Hjælpe med igangsætning af nye udvalg, samt koordination af opgaver efter aftale med bestyrelse og i samarbejde med sekretariatet.
- Fremme fællesskab og trivsel blandt de frivillige –
- Udvalget vil have særligt fokus på én af de tre grundsten i klubbens fundamentet – Mennesket. Det er et helt centralt mål for klubben, at vi skal inspirere til engagement i foreningslivet. Målet er at styrke fællesskabet og skabe en kultur, hvor frivillige føler sig værdsat og betydningsfulde. Hvor gensidig respekt og godt samarbejde er en selvfølge.
- Vi vil arbejde for at fremme trivslen, f.eks. igennem sociale arrangementer og anerkendende initiativer. Samt arbejde for at fremme feedback og dialog.
- Langsigtet strategi og udvikling –
Understøtte klubbens strategi om udvikling af frivillighed i Hjortespring Golfklub.
Lige nu søger vi
Ad hoc-opgaver
Udvalgsarbejde