Hvorfor golf og hvorfor her?
Hvorfor golf?
Sjov og udfordrende sport, uanset alder
Golf er for alle – også for dig, uanset din alder. Som alt andet sport er det godt at begynde i en tidlig alder, men med golf er det aldrig for sent at komme i gang.
Vælg selv om du vil konkurrere eller hyggespille
Golf kan tilpasses dit eget ambitionsniveau. Vælg at dyrke det som en sport, hvor du konkurrerer mod dig selv og andre – eller brug golf til motion.
Når du har tid og lyst
Golf er en meget fleksibel form for aktivitet og kan passes ind i din hverdag og de forskellige faser af livet.
Godt for dit helbred
Golf er godt for helbredet – såvel fysisk som mentalt. En sund form for motion, der ikke belaster kroppen på samme måde, som visse andre sportsgrene. For mange er golf også afstressende og medvirker til øget livskvalitet.
Indbygget frisk luft og flotte naturoplevelser
Med golf får du masser af frisk luft. Du kommer også tæt på naturen og følger årstidernes skiften på tæt hold.
Godt for det sociale
Golf skaber relationer og danner ideelle rammer til at nyde samværet med familie, venner og nye bekendte.
Hvorfor Hjortespring Golfklub?
En af Danmarks mest populære golfklubber
Hjortespring Golfklub har ca. 1.600 medlemmer og mange frivillige kræfter, der, sammen med klubbens ansatte, knokler for at sikre en god og velfungerende klub. Det nyder du godt af som medlem.
Fantastisk klubliv med plads til alle – juniorer, damer, herrer og seniorer
Vi er kendte for at have et godt klubmiljø med plads til alle, uanset køn, alder og spillerniveau. En broget flok af mennesker, der har skabt et stærkt fællesskab med udgangspunkt i golfen.
2 spændende baner med varierede og naturskønne huller
Trods klubbens placering i et byområde, byder vi på 2 gode baner med flot natur og et rigt dyreliv. Noget, som vi værner meget om ved at have konstant fokus på miljøet og biodiversiteten.
Merværdi – turneringer, sociale arrangementer og ’frit spil’ eller rabat til andre baner
Som medlem får mere end blot adgang til at træne og spille. Klubben byder på mange turneringer og arrangementer, du kan vælge at deltage i. Du får også særlige fordele, når du vil spille andre baner.
Café med et godt udvalg af mad og drikke
Der er ikke noget som at afslutte en god dag på golfbanen med lidt godt til ganen og maven. Menukortet i vores café byder på lidt af hvert til rimelige priser. God appetit og velbekomme.
Mange typer medlemskaber gør, at kontingent matcher dit behov
Vi er alle forskellige og med forskellige behov – som iøvrigt kan variere fra år til år. I Hjortespring Golfklub finder du det medlemskab, der matcher dine ønsker.
Bliv medlem
Hvis du er medlem af en anden golfklub
Vil du prøve noget nyt og trænger du til luftforandring? Så klik på ‘Indmeldelse’ nedenfor og udfyld formularen. Du skal selv sørge for eventuel udmelding fra anden golfklub, resten klarer vi.
Hvis du har spillet før
Har du spillet før, men ikke medlem af en klub, vil det komme an på en individuel vurdering.
Hvis du er tidligere ‘øvet spiller’ og har haft et handicap lavere end 36, kan du let få spilletilladelse.
Hvis du derimod kun har spillet lidt eller for lang tid siden, vil det være en god idé at tage en lektion hos vores pro-team, der så kan vurdere dit niveau. Derefter kan du måske blot nøjes med ‘stor slagprøve’ og ‘regelprøve‘ for at få spilletilladelse.
Klik nedenfor og udfyld formularen eller kontakt os for en kort snak om dit forventet spilleniveau.
Hvis du er nybegynder
Har du ikke spillet før, tilbyder vi forskellige muligheder for at komme godt i gang.
Begynderforløb
2 gange årligt – med start i hhv. april og august – har vi et 10-ugers begynderforløb til 1.695 kr. Det omfatter fællestræning, spil på banen (begynderrunder på Marbæk) og regelundervisning. En komplet pakke, der giver dig de bedste forudsætninger for at udvikle dit spil og skabe et personligt netværk.
Efter forløbet kan du så vælge at blive egentlig medlem.
Individuelle lektioner
Alternativt eller som et supplement til begynderforløbet, kan du vælge eneundervisning hos vores pro-team. Og når du har fået det grundlæggende spil på plads, er du klar til at tage ‘stor slagprøve’ og ‘regelprøve‘ for at få spilletilladelse.
Junior/Barn
Vi har særlige træningslektioner til juniorer (indtil 18 år). Her kan du deltage op til 3 gange gratis, og ønsker du herefter at fortsætte med golfen, kan du tilmelde dig vores juniorforløb.
Kontakt os, hvis du vil vide mere, har brug for gode råd til valg af medlemstype eller har spørgsmål til kontingenter og priser.