Begynderkursus
Den bedste start på golf
Hjortespring Golfklub tilbyder et begynderkursus, der gør det nemt, trygt og sjovt at komme i gang. Kurset er til dig, der gerne vil lære golf fra bunden eller bare har lyst til at prøve noget nyt og nysgerrig på hvorfor golfsporten er så populær.
Mere end golf – et fællesskab
Golf handler ikke kun om teknik og gode slag. Det handler også om naturoplevelser, motion, hygge og nye bekendtskaber. Derfor er vores begynderkursus bygget op, så du både lærer spillet og bliver en del af klubbens sociale fællesskab. Du træner sammen med andre begyndere, spiller på banen med erfarne mentorer og får hjælp og vejledning undervejs.
Det får du
Pris for deltagelse i begynderkurset er 1.695 kr. og inkluderer:
- Undervisning af professionelle trænere og dygtige hjælpere.
- Fællestræning hver uge.
- Begynderrunder (spil på bane) med erfarne mentorer.
- Introduktion til golfregler, etikette og god banekultur.
- Fri adgang og gratis bolde til driving range.
- Adgang til øvrige træningsfaciliteter såsom bunker, indspilsområde og putting green.
- Fri adgang til spil på Marbækbanen (9-huller), når du har gennemført indledende punkter.
- Mulighed for at leje golfudstyr under hele forløbet.
- Et stærkt fundament, så du kan fortsætte med golf efter eget ønske.
Mennesker udvikler sig forskelligt. Derfor er der god tid til at øve sig, stille spørgsmål og blive fortrolig med spillet.
Praktisk information
Der afholdes begynderkurser 2 gange om året:
Forårshold
- Fra medio april og ca. 10 uger frem.
- Fællestræning tirsdag formiddag eller torsdag eftermiddag/aften.
- Begynderrunder mandag eftermiddag/aften.
Efterårshold
- Fra medio august og ca. 9 uger frem (i 2026 starter kurset 13. august kl. 17).
- Fællestræning torsdag eftermiddag/aften.
- Begynderrunder mandag eftermiddag/aften.
For at gennemføre kurset skal du deltage i min. 6 fællestræninger, 4 begynderrunder og regelkurset.
Udstyr
For at deltage i kurset skal du bruge et golfsæt. Hvis du selv har et golfsæt eller låner et af familie eller venner, men er i tvivl om det er velegnet, kan du blot medbringe det til første kursusdag og få vores hjælp til vurderingen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen
Mange af vores nuværende medlemmer begyndte præcis, hvor du er nu. Nogle spiller for motionens skyld, andre konkurrerer, og mange nyder blot en hyggelig golfrunde i den friske luft og skønne natur med familie og venner.
Uanset din tilgang til golf og dine ambitioner, hjælper vi dig godt i gang.
Fællestræning
Der er fællestræning hver uge og stedet er Hjortespringbanen, Klausdalsbrovej 602, 2750 Ballerup.
Forårshold
Vælg mellem enten tirsdage kl. 10:00-11:00 eller torsdage kl. 18:00-19:30 (kun det ene tidspunkt kan vælges).
Efterårshold
Torsdage kl. 18:00-19:30, dog rykkes tidspunktet en time frem fra medio september (dvs. 17:00-18:30) pga. dagslyset.
Der er ingen fællestræning på helligdage.
Fællestræning omfatter alle tekniske dele af spillet, bl.a. lange slag, korte slag, bunkerslag og putting.
Begynderrunde
Der er begynderrunde hver mandag kl. 17:00-19:30 (mødetid 16:45) og stedet er Marbækbanen,
På begynderrunderne lægges der, udover det rent spilletekniske, vægt på:
- Almene golfregler og etikette.
- Spilletempo og -flow.
- Sikkerhed (både din og andres).
- Omsorg for banen.
- Udfyldelse af scorekort.
Du kan deltage i begynderrunde, når du har gennemført min. 2 fællestræninger.
Generelt er begynderrunder kun for spillere med handicap 54 og derover. Hvis du når at spille dig under handicap 54 i løbet af kursusperioden, er det kun muligt at deltage ved henvendelse til sekretariatet.
Når du har deltaget i min. 4 begynderrunder (og min. 6 fællestræninger samt regelkursus), kan du opnå ret til at spille Marbækbanen på egen hånd.
Tilmelding fra gang til gang
For at vi kan vide, hvor mange mentorer der er brug for til runderne, er det nødvendigt med tilmelding i GolfBox senest fredagen før kl. 12:00.
Det får du mere information om ved introduktionen.
Regelundervisning og regelprøve
Grundlæggende etikette og grundregler foregår i forbindelse med begynderrunder på Marbækbanen.
Derudover skal du bestå en regelprøve, der kan gennemføres online. Gå ind på linket og færdiggør prøven. Herefter sender du prøven til Hjortespring Golfklub, ved at klikke på “taget i forbindelse med prøve” og ikke “for sjov”. Alle svarene skal være korrekte!
Klik for at tilgå Regelprøve
Stor slagprøve
For at kunne spille på Hjortespringbanen eller andre 18-hullers baner, skal du have bestået ‘Stor slagprøve’.
Den kan du tage, når du opnår et spillemæssig niveau, der svarer til handicap 52 eller bedre på Marbækbanen.
Sådan booker du slagprøven:
Gå til GolfBox. Vælg protræner midt på siden eller i venstre kolonne. Vælg en træner (Benjamin). Vælg en dato – de hvide felter er ledige tider. Vælg et tidspunkt. Vælg stor slagprøve og følg vejledning indtil du har betalt.
Prøven koster kr. 300,-
For at bestå slagprøven skal du kunne:
- Slå 4 ud af 10 slag ud på 75 meter for damer og 100 meter for herrer, med valgfri jern eller kølle fra måtten (uden tee).
- Chippe 4 ud af 10 bolde fra 20 meter inden for en radius af 3 meter fra hullet
- Slå 4 ud af 10 bunkerslag ud af den dybe bunker ved drivingrange.
- Putte 4 ud af 10 putts inden for en radius af 2 meter fra 15 meters afstand.
- Putte 6 ud af 10 putts i hul fra 1 meters afstand.
Når begynderkurset er gennemført
Når begynderkurset er færdig, er det kun muligt at spille klubbens baner, hvis du er medlem.
Der er flere muligheder for medlemskab på Marbækbanen – se under Medlemskaber, Marbækbanen.
Kontingentet inkluderer frie bolde på driving rangen ved Hjortespringbanen.
Som Marbækmedlem kan du spille Marbækbanen ubegrænset.
Der afholdes torsdagsturneringer for medlemmer med handicap 36 og derover, hver torsdag i perioden maj – oktober.
Der afholdes tirsdagsturneringer for medlemmer med max. handicap 46, hver tirsdag i perioden maj – oktober.
Scorekort til regulering udover begynderrunder og turneringer kan afleveres i postkassen ved Marbækbanen – eller ved selvregulering i GolfBox.
Mentorer