Skip to main content
Herreklub
Herreklub
Herreklub
Herreklub
Herreklub
Herreklub

 Herreklubben

Turneringen

Herreklubben er en officiel klub i klubben i Hjortespring Golfklub. 
Herrer, som er medlem af Hjortespring Golfklub med spilleret på Hjortespringbanen, og som er fyldt 18 år senest den 1. maj i turneringsåret, kan blive medlem af Herreklubben.

Herreklubbens formål er

  • at styrke det sociale netværk, ved at give medlemmerne mulighed for at mødes og have det sjovt med andre herrespillere i Hjortespring Golfklub
  • at skabe en konkurrence, hvor klubbens medlemmer får mulighed for at spille mod andre herreklubspillere
  • at øge motivationen og glæden ved golfsport samt at styrke medlemmernes tilhørsforhold til Hjortespring Golfklub.

Herreklubben afvikler en gennemgående turnering, der løber fra maj til september hvert år.

Turneringen skal samtidig give nye medlemmer mulighed for at få en god start i Hjortespring Golfklub ved bl.a. at spille golf med både gamle og nye medlemmer.

Hvem kan deltage?

Herrer, som er medlem af Hjortespring Golfklub og er berettiget til at spille på Hjortespringbanen og som er fyldt 18 år senest den 1. maj i turneringsåret, kan blive medlem af Herreklubben.

Turneringsformat

Turneringen er en gennemgående turnering der afvikles i 4 rækker. Der spilles i samme række hele sæsonen.
A-rækken spiller slagspil fra tee 54.
B-C-D rækkerne spiller Stableford fra tee 51.

Rækkerne fordeles efter handicap i foråret når tilmeldingsfristen er overstået, så rækkerne får omtrent lige mange deltagere. Det maximale handicap er 42 (spillehandicap 46). Spillere med højere handicap spiller i handicap 42.

Det er muligt at tilmelde sig turneringen løbende gennem sæsonen. Man vil så komme i den række, der passer til det aktuelle handicap.

Der spilles hver onsdag i maj, juni, juli og august med gennemgående turnering over ca. 18 onsdage. To onsdage i juni og august vil der være alternative turneringsformer med social islæt med gunstart kl. 16:30 og efterfølgende fællesspisning.

Det er de 12 bedste resultater i løbet af sæsonen, der tæller i den samlede stilling. Den første onsdag i september er der afslutningsturnering med fællesspisning og præmieuddeling til sæsonens vindere i de forskellige rækker.

Der spilles efter:

Tidsbestilling

Tidsbestilling til den enkelte runde sker via GolfBox på det klokkeslæt, hvor man ønsker start. Herreklubben har forhåndsreserveret et antal tider både formiddag og eftermiddag. For at kunne reservere disse tider, skal man være tilmeldt Herreklubbens løbende turnering.

Tidsbestilling følger klubbens regler og skal bestilles i GolfBox.

På de forhåndsreserverede tider kan der bestilles tid til op til 3 spillere. Fjerdetiden er en boldrendetid, der frigives cirka et halvt døgn forinden. Ligeledes kan ingen af tiderne i boldene kl. 15:27 og 16:28 reserveres. Disse frigives ligeledes cirka et halvt døgn forinden.

For formiddagstidernes vedkommende betyder det, at fjerdetiden frigives sent tirsdag eftermiddag og for eftermiddagstiderne, at de frigives onsdag morgen.

Bemærk: Det er muligt at spille Herreklub uden at bestille en Herreklubtid, men spilledagen skal være en onsdag.

Tilmelding til turnering

Alle spillere skal tilmelde sig dagens turnering og bekræfte bestilt starttid.

Dette gøres i GolfBox.
·       Der åbnes for tilmelding 2 dage før turneringen (mandag kl. 0:00)
·       Spillere skal bekræfte starttiden på Touch Screen i forhallen senest 1 minut før reserveret starttid.

Scorekort

Spilleren skal selv udskrive / tage et scorekort. Spilleren skal påføre læseligt navn og dato på scorekortet, samt anføre “Herreklub” i feltet turneringer på kortet. Desuden skal scorekortet udfyldes med medlemsnummer, række, påføre korrekt spillehandicap og antal opnåede Stableford point. Herreklubturneringen er en officiel klubturnering, hvorfor alle scores tæller til regulering af handicap.

Scorekort skal underskrives af spiller og markør (OBS: markøren behøver ikke at være medlem af Herreklubben).

Scorekort skal afleveres senest ½ time efter runden er afsluttet og lægges i postsprækken mrk.: scorekort, som findes i gangen. Hvis en spiller 3 gange tilmelder sig dagens turnering, og ikke indleverer scorekort, vil spilleren blive diskvalificeret for resten af turneringen.

Som hovedregel indtastes scores af turneringsledelsen i GolfBox samme aften.

Stillingen og resultaterne i årets turnering

Der vil være 3 sideløbende turneringer! Den gennemgående hovedturnering, en eclecticturnering og rækkevindere på de enkelte onsdagsturneringer.

I hver række tildeles der point i den gennemgående turnering, hvor nummer 1 får 20 point, nummer 2 får 19 point, nummer 3 18 point osv. ned til 1 point. Alle der afleverer gyldigt scorekort tildeles 2 bonus point.

I eclecticturneringen noteres løbende spillernes slag på hullerne i løbet af sæsonen. Spillerne med det samlede mindste antal slag (brutto) over alle 18 huller vinder eclecticrækkerne.

Man kan løbende følge stillingen i Herreklubbens turnering i GolfBox.

Nye medlemmer

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i én af udvalgets medlemmer enten via mobil, mail eller når du ser os i klubhuset.

Introaften/-turnering til Herreklubben 2026

For medlemmer, der ikke tidligere har spillet med i Herreklub turneringen, vil der igen i år være mulighed for at deltage i en Introaften/-turnering til Herreklubben 2026 den 22. april – se tilmelding i GolfBox.

Stillingen og resultater

Du kan følge stillingen og resultaterne i årets turnering i GolfBox.

Hilsen og velkommen til sæsonen 2026
Herreklubben

Sponsorer

Golf Experten i Herlev
Pro’erne i Hjortespring Golfklub
Vinskibet i Herlev