Skip to main content

Renovering af green 1

Mandag den 5. oktober påbegynder greenkeeperne arbejdet med at udskifte den bagerste del af green 1.

Den eksisterende tørv vil blive skrællet af, hvorefter der lægges ny tørv fra vores reparationsgreen. Dette gøres for at fremskynde processen med at få flere og bedre kulturgræsser etableret på green 1.

Green 1 har gennem de seneste år været udfordret af vinterskader, og formålet med arbejdet er derfor at styrke greenens græssammensætning og gøre den mere robust over for de kommende vintre.

Mens arbejdet står på, vil der fortsat være mulighed for at spille hul 1.

Når greenkeeperne arbejder på greenen, spilles der til en provisorisk green, som ligger ca. 50 meter kortere end den normale green. I de tidsrum, hvor der ikke arbejdes på greenen, vil flaget være placeret i forkanten af den normale green.

Vi håber på medlemmernes forståelse, mens arbejdet står på, og glæder os til at få en stærkere og mere robust green 1.