Torsdag 5. juni blev der spillet grundlovsturnering på Marbæk. Et flot deltagerantal (54) havde meldt sig til spil og efterfølgende spisning. Vejret viste sig fra sin pæne side – overskyet med solen, der kiggede frem ind imellem. Der blev spillet 18 huller på pæne fairway og gode greens.
Jens havde været tidligt ude for at gøre banen klar. Hans 2 hjælpere, Robert 1 og Robert 2, var også i gang med at tygge sig igennem kløver rundt på hullerne 5 – 9. Det er blevet et rigtigt pænt græstæppe at spille på.
Efter 4 timers spil, var det tid til smørrebrød fra POT & TOT. Mens snakken gik, blev resultatet af dagens turnering indtastet, så vinderne kunne findes.
Marbækudvalget takker for det store fremmøde og håber, at lige så mange kommer igen til næste års turnering.