Skip to main content

Interview: Mads Fugl Rasmussen

Hvad har været det bedste ved 2025-sæsonen?
Min største highlight for 2025 var at turne pro og få muligheden for at udleve en lang drøm
om at spille golf som mit arbejde. Derudover, så var det en fornøjelse at spille med på
divisionsholdet, hvor vi desværre tabte oprykningskampen for 2 år i streg, men det er altid
noget jeg ser frem til.

Hvad har været den største udfordring for 2025?
Den største udfordring har været selve livet uden for golfbanen. Det har været meget
anderledes end før og det har taget noget tid at vænne sig til. Det har været svært at
navigere rundt i forskellige formaliteter og bare hvordan det hele fungerer derude.

Hvordan har det været at starte som pro?
Overordnet har det været rigtig fedt at tage skridtet som pro. Alle ting har dog ikke været
nemme og det har krævet en del at finde sig tilrette i for mig. Der er en hverdag der ændrer
sig og det er selvfølgelig en del anderledes arbejde end jeg ellers har prøvet.

Hvad har været særlig fedt?
For mig er det fedeste, at få lov til at rejse en masse steder hen, få spillet en masse fede
golfbaner samtidig med at man får testet sit niveau på højt plan. Det er selvfølgelig altid
sjovt, når man rammer de gode runder/uger, men jeg synes også at selve ens udvikling og
rejse er sjov at gå i dybden med.
Også når man målrettet træner hen mod noget og ser resultaterne på det, giver det noget
rigtig godt, synes jeg.

Hvilke resultater er du særligt tilfreds over for 2025?
Da jeg blev delt 12. i Footjoy Finnish Swing. Derudover husker jeg også T18 i Smørum
Open, da det samtidig var mit første cut jeg klarede.
Mine laveste runder i turneringer i 2025 var -4 på Samsø Golfklub – fra hvid tee og -4 på
Kankaisten Golf i Finland – hvid tee.

Mads endte som nr. 94 i Nordic Golf League i 2025.

Hvad arbejder du på, med spillet her over vinteren, frem mod sæsonen?
Vinterperioden for mig har mest af alt stået på tekniske ændringer. Det er her der er bedst tid
til at lave sving ændringer, da man ikke skal ud og sætte scores sammen hele tiden.
Derudover, så er der også gået meget tid på træning af det fysiske, da jeg ser det som en
vigtig parametre for at kunne spille uge efter uge.

Til sidst, nu kigger vi ind i 2026 – hvad skal der ske?
Planen for 2026 er at fortsætte med at spille fuldt program på Nordic Golf League.
Forhåbentlig kunne fokusere lidt mere på det sportslige nu hvor jeg har mere erfaring med
de praktiske ting.
____
Turneringsprogrammet for Nordic Golf League er offentliggjort og sæsonen er skudt i gang.
Du kan følge med i program og stillinger her https://www.nordicgolftour.app/schedule