Skip to main content
Marbæk_SH

Ægteskabs- & parmatch Marbæk 2025

Dagens turnering på Marbæk blev velsignet af vejrguderne. Vores metrologer havde ellers lovet os vejr til en mellem blandet fornøjelse men alle 32 deltagende var efterfølgende superglade for at have sluppet helt uden paraplyer og regntøj. Fordelt i 2 holdrækker dystede vi søndag på Marbæk om præmier for en samlet sum på 5.250 kr., fordelt som en masse vin, Greenfee billetter og et rejsegavekort fra Bravo Golf.

Turneringen var Best Ball holdspil og alle havde i denne anledning fået reduceret deres spillehandicap til 7/8. Dertil havde vi fire tættest hul konkurrencer, samlet med en twist om, at ingen kunne vinde mere end ét af de 4 huller, På green i 2. slag på hul 7/16 var en lodtrækningskonkurrence om Gavekortet fra Bravo Golf og 3 placeringspræmier i hver holdrække, lodtrækning om Greenfee billetter og selvfølgelig klappræmier.

For at dagens turnering overhoved blev mulig havde Thomas TLj allieret sig med tastehjælp fra John S., køkkenhjælp fra Susan B. og Iben Lj. og hjælp fra John W. med at hente frokost fra Pot & Tot. Det gode team var succesfulde og vi var klar med servering af frokost, så snart folk var færdige med deres runde og præmie-overrækkelse straks derefter.

Dagens vindere af Holdkonkurrencen blev

H1
1 Marianne Kou og John Sonnenborg – 41 points

2 Lene B. Hansen og Lars Olesen – 40 points

3 Iben og Thomas Ljungberg – 38 points

H2
1 Annette Mortensen og Kim K. Johansen-  42 points

2 Elisabeth Colov og Ulla Langholz – 41 points

3 Margrethe Serek og Michael Pitney – 39 points

Ulla Starup var den heldige af 3 spillere som havde været på Bravo Golf Greenen i 2. slag. Hun vandt rejsegavekortet fra Bravo Golf på 1.000 kr.