Skip to main content
Marbæk_Hul1
Om Marbækbanen
Marbæk_Tee1
Marbæk_Tee5
Marbæk Tee5
Marbæk_Hul1

Banen

Marbækbanen er beliggende på Marbækvej 16, 2750 Ballerup. Det er en 9-hullers intermediate bane med både par 3 og par 4 huller.

Banen er nok en af de bedste små baner i Danmark, beliggende i et dejligt parklignende område med en å, et vandløb og mange træer og fin udsigt til Svanesøen og med masser af dyreliv. 

Banen er rated af DGU, og du kan derfor spille dig ned (eller op) i handicap på samme måde som ved spil på Hjortespringbanen. Banen besøges af mange greenfeespillere fra ind- og udland.
Gæster kan mod betaling af greenfee spille hele dagen.

Intet max handicap. Marbækbanen er ikke en decideret Pay & Play bane, men et medlem kan – så længe medlemmet selv tager ansvar for passende adfærd og flow på banen – medbringe en gæst, der ikke har DGU-kort eller -handicap. Der skal naturligvis stadig betales greenfee efter gældende regler.

En gæstespiller med DGU-kort kan ikke tage en anden gæst med uden DGU-kort.

KløverGolf-ordningen kan ikke bruges på Marbækbanen, da den kun gælder Hjortespringbanen.

Klubhuset
Klubhuset er kun åbent, såfremt der er medlemmer med nøgle, men det er til fri afbenyttelse. Den dejlige terrasse kan altid benyttes.

NB!
Der kan som udgangspunkt ikke købes forplejning på Marbækbanen. For grupper på min. 20 personer, kan der forhåndsbestilles forplejning via vores café, som så vil levere mad og drikke på stedet.

Marbæk_Tidsbestilling

Tidsbestilling

Der skal bestilles tid via GolfBox.
Bekræftelse af tiden sker på skærmen ved døren til klubhuset.

Afstandsmærker

OBS: Alle mål er i direkte luftlinje fra afstandsmærket til midten af green.

Blå plade i fairway: 50 meter til midten af green
Rød plade i fairway: 100 meter til midten af green
Gul plade i fairway: 150 meter til midten af green

Øveområde – Pitch & put

Ud over en god udfordrende puttinggreen er der også et stort område til pitching m.v.

Marbæk_øveområde

Marbækbanen

Find vej til Marbækbanen