Skip to main content

Bliv sponsor med fordele


Nogen vælger sponsorering for at blive mere synlig og få flere kunder. Andre gør det for at støtte et godt formål. Andre igen vil opnå personlige fordele. Uanset ønske opfyldes det hos os.

Synlighed og salg
Golf er den næststørste sportsgren i Danmark og stadig voksende. Der er ca. 200.000 spillere, hvor hovedparten er i meget købestærke segmenter.

Hjortespring Golfklub er blandt de største og mest populære klubber i landet. Her er et højt aktivitetsniveau og mange mennesker, der dagligt mødes i positiv ånd om en fælles interesse.

Derfor er det et attraktivt sted at være sponsor.

Hos os kan du komme “top-of-mind” hos kunderne og synliggøre din virksomhed, dine produkter og dine ydelser til en lav kontaktpris.

I en god sags tjeneste
Som sponsor får du ikke kun kommercielle fordele; du støtter også en rigtig god sag.

I Hjortespring Golfklub tror vi på, at golf er en sund sport og kultur, der præger børn og unge positivt.

Vi bruger betydelige ressourcer på at udvikle nye generationer – ikke kun spillerteknisk, men også i relation til gentleman ship, pli og dannelse, betænksomhed og hensynsfuldt samvær.

De mange frivillige kræfter trækker det store læs, men sponsorindtægter supplerer til dækning af nødvendige
udgifter.

Personlige fordele
Da en del af vores sponsorer selv spiller golf eller kunne tænke sig at prøve kræfter med sporten, tilbyder vi en række muligheder. Læs mere her på vores hjemmeside eller kontakt os.

Hjortespring Golfklub er grundlagt i 1980 og er i dag blandt Top 3 i Danmark, målt på medlemstal. Der er 1.600 aktive medlemmer, hvilket er dobbelt
så mange som landsgennemsnittet. Kønsfordelingen er 30% kvinder og 70% mænd. Alle aldersgrupper er repræsenteret, men vægter ved 40+ og 60+ år. 

Kontakt os for en snak om dine muligheder.