Mix u/45
Søndag 8. oktober blev der afholdt finaler i Mix. u45 turneringen med efterfølgende fællesspisning og præmieoverrækkelse.
Måske har du undret dig over at gå før eller efter en bold, hvor der kun blev spillet med 1 bold per par. I så fald har det nok været et af de 17 mix hold, der siden åbningen af sommerbanen har dystet i spilformen Foursome. Alle hold har været garanteret 6 kampe fordelt på en indledende runde og en mellemrunde.
Formålet med turneringen er at fremme det sociale liv i klubben, og det har været glædeligt at se nogle af puljerne koordinere deres kampe, så de kunne mødes efter kampene og spise og hygge sig sammen hos Pot og Tot.
Årets vindere blev Jette Bøgely og Michael Rehn, stort tillykke.