Den nye golfsæson blev sat i gang med søndagens åbningsturnering på Hjortespringbanen. Turneringen var sponsoreret af Malerfirmaet Nielsen og Justesen.
Det var køligt, men det holdt tørt hele dagen, så de 162 spillere havde gode spilleforhold. På trods af de mange spillere lykkedes det at gennemføre turneringen med en samlet forsinkelse på kun 15 min. Det er godt, når man tager i betragtning, at holdene gik ud fra kl. 8:00 til kl. 14:00. Så der skal lyde en stor tak til alle spillerne for at spille hurtigt, og undgå unødige forsinkelser!