Lørdag 20. april blev der spillet åbningsturnering på Marbæk.
48 forventningsfulde spillere var mødt frem for at skyde årets turneringer i gang.
Vejret var lidt køligt inden starten. Kl. 9.00 kiggede solen frem imellem skyerne, så alt i alt blev det god golfdag. Banen var god at spille på, lige med undtagelse af hul 1 og 4 der stadigvæk lider under den megen vand, der var faldet hen over efteråret og vinteren. Vi håber, at tørvejr og blæst gør det sidste af banen spilbar. Greens var i god stand, Jens har også passet og plejet anlægget godt trods de svære forhold, der har været.
Efter at have spillet 18 huller i løbet af 4 timer, var det tid til at kontrollere scorekort for hinanden i boldene. Det var dejligt at se nye, som var tilmeldt turneringen. Udvalget håber, de fik blod på tanden til at fortsætte med at spille med i turneringerne på Marbæk.
Mens resultaterne blev indtastet, blev smørrebrød fra PoT&ToT sat til livs med stort velbehag. Under spisningen gik Ulla Starup rundt med lodder til fordel for Kræftens Bekæmpelse.
Marbæk udvalget takker for fremmødet og det gode humør fra alle.
Vi håber at se rigtig mange af jer til de kommende turneringer.
Dagens resultater blev: